Anmeldelse fra borgen 101 Kunstnere 2022/2023 af Tom Jørgensen.
”Det er voldsomme dramaer, Lars Stampe præsenterer os for i sine malerier.
Lad os starte med farverne. Citrongule, van Gogh-gule, turkise, lyslilla og orangerøde toner strømmer os i møde gørende opmærksomme på sig selv på en meget direkte måde.
De er imidlertid kun sætstykker i en mere overordnet kamp mellem mørket og lyset. Helt bogstaveligt. Sorte og hvide farver i et utal af nuancer kæmper om overtaget, de sorte ofte gengivet ved skarpe og spidse former signalerende voldsom energi og endda aggression.
Set i det perspektiv repræsenterer det hvide noget mere blidt, mens de andre stærkere kulører giver dynamik og fart til denne urgamle konflikt mellem mørket og lyset.
Kompositionen er også dramatisk rækkende fra det voldsomme med centrifugale kræfter rørende op i det hele, som var man midt i en tornado, til mere rolige billeder, hvor det er de sorte spidser, der giver dynamik til helheden.
Ordet urkamp er nævnt, og det er nok også i denne nærmeste mytologiske betydning, man skal se Lars Stampes malerier. Alt efter temperament kan man udlægge det som en slags skabelsesberetning, hvor kosmos møder kaos, lys møder sammenhæng og se billederne som et udtryk for den vekselvirkning mellem op- og nedbrydning, der har hersket på vores planet, ja, i hele universet, siden tidernes morgen.
Følger man den sidstnævnte fortolkning, er de to kræfter, lys og mørke og kosmos og kaos, ikke hinandens modsætninger, men to sider af samme sag. Gensidigt afhængige af hinanden som for- og bagsiden af en mønt.
Uanset hvad, rammes man af energien og dramaet i Lars Stampes malerier. Det går lige ind.
Tom Jørgensen
